• 17
    Sep

    Pressemeddelelse: Det største fund i Roskilde siden Vikingeskibene

    En teknologi, der med metan som fødekilde kan producere næsten uanede mængder af protein, så det både bliver muligt at mætte klodens voksende befolkning samtidig med, at vi skåner verdenshavene fra overfiskeri og stopper udryddelsen af regnskovene. Det er hvad Unibio A/S, der flyttede til Roskilde for under et år siden, har at byde på.

    Roskilde har fået en fantastik mulighed for at komme på verdenskortet, efter Unibio for et lille års tid siden flyttede til byen. Lars-Christian Brask, tidligere investeringsrådgiver og nu viceborgmester i Roskilde og folketingskandidat for Liberal Alliance, besøgte torsdag virksomheden. Lars-Christian Brask har i sit tidligere virke som investeringsrådgiver og -direktør for bl.a. Bank of America og Carnegie været med til at rådgive såvel store internationale virksomheder som start-ups i deres vækst og udvikling.

    Jeg er vildt imponeret over Unibio – de har virkelig fat i noget, som vi har brug for, så vi kan få Jorden på rette kurs igen. Det er virkelig en virksomhed med potentiale og noget af det bedste der er sket for Roskilde, siden vi fandt vikingeskibene” siger viceborgmester og folketingskandidat for Liberal Alliance Lars-Christian Brask.

    Unibio har hovedkontor og laboratoriefaciliteter i Roskilde i den tidligere Takeda-bygning, test- og demonstrationsanlæg i Kalundborg og arbejder pt. på at få den første fuldskala fabrik i drift i Rusland. Samtidig tester flere internationale foderstofvirksomheder Unibios protein.

    Under besøget hørte Lars-Christian Brask både om produkterne, produktionsmuligheder og finansieringsplanerne– for penge skal der til, når man står med en så unik mulighed – og markedet er hele verden.

    Det har været meget inspirerende at have besøg af Lars-Christian Brask. Vi har både talt kapitalrejsning, vores entre på markedet, kapitalrejsningsmuligheder samt lokalt samarbejde. Det er fantastisk at få inspiration fra en mand, med sådan en relevant baggrund, der tænker i muligheder for erhvervslivet hele vejen rundet”, siger Henrik Busch-Larsen, CEO og medstifter af Unibio.

    Om Unibio

    Unibio er en førende dansk industriel biotekvirksomhed, der har udviklet en fermenteringsteknologi til produktion af et økologisk og bæredygtigt protein til fødevare- og fodermarkedet.

    Proteinet fremstilles gennem fermentering af metanædende bakterier. Det betyder, at der nærmest kan produceres protein i ubegrænsede mængder, hvormed protein ikke bliver en begrænsende faktor i relation til befolkningstilvækst og ændrede forbrugsvaner. Metoden er kopieret direkte fra naturen, hvor bakterier hver dag omdanner metan til protein, og bæredygtighed ligger dybt i Unibios DNA., Unibios teknologi kan spille en afgørende rolle i relation til store udfordringer som f.eks. sult, livet i havet, livet på land, klimaforandringer osv.

    Unibio ejes af den stiftende Busch-Larsen-familie samt af en gruppe private danske og udenlandske investorer samt Mitsubishi Corporation.

    For yderligere information, kontakt venligst:

    Trine Leth, Head of Communication, Unibio

    Tlf. 2323 1965

    E-mail: tl@unibiogroup.com

    Lars-Christian Brask,

    Tlf. 2563 6000

    E-mail: l-cb@privat.dk