Jobs

 

Unibio is always looking for competent and dedicated employees.

Please send your unsolicited application to the following email address:

unibio@unibio.dk

      

SENIOR FERMENTERINGSTEKNIKER 

Januar 2018

Senior fermenteringskemiker med erfaring inden for pilot fermentering søges til industriel biotekvirksomhed med patenteret, unik fermenteringsteknologi til proteinfremstilling.

VIRKSOMHED

Unibio er en biotekvirksomhed, som ejer og udvikler en patenteret fermenteringsteknologi til fremstilling af protein, hvor metan anvendes som fødekilde til metanotrofe bakterier. Teknologien har et enestående potentiale, der kan ændre værdikæden for proteinproduktion, og kan på sigt imødekomme en accelererende efterspørgsel på proteinprodukter afledt af en voksende efterspørgsel efter kødbaserede produkter.
Grundlæggende muliggør teknologien en afkobling af proteinproduktion fra landbrug og fiskeri, hvormed den miljø- og klimamæssige effekt af kødproduktion kan reduceres væsentligt.
Unibio har i dag et laboratorium og et pilotanlæg på DTU samt et demonstrations-/produktionsanlæg i Kalundborg og er i proces med at bygge det første industrielle anlæg i samarbejde med en kunde. Sideløbende fokuseres der på forskning og videreudvikling gennem bl.a. samarbejde med AU-ANIS, SDU, DTU og potentielle kunder.
Til at indgå i virksomhedens fermenteringsafdeling søges nu en erfaren fermenteringskemiker, der vil få ansvaret for den videre udvikling af vores fermenteringer. Den primære arbejdsplads vil blive på DTU i Lyngby eller i Kalundborg, og der vil være stor mulighed for selv at planlægge tiden mellem de to lokaliteter.

ORGANISATION

Stillingen refererer til Pilot Plant Manager, og du kommer til at indgå i et professionelt og engageret team på tre akademikere og en tekniker.

STILLINGEN

Unibio er en virksomhed i voldsom udvikling, og stillingen bliver central i den fortsatte udvikling af virksomhedens fermenteringsproces.
Udvikling og opskalering af en robust fermenteringsproces fra pilot til testanlæg og op til fuld industriel skala. Heriblandt opskalering af mixing i vores specielle fermenteringsproces, hvor også fedbatch-processen er anderledes end i andre systemer.
Udvikling af en forståelse for de mikrobiologiske krav til substrat mm., som er specielle med de aktuelle mikroorganismer som basis for færdigudvikling af processerne.
Udvikling af styringsstrategien for fermenteringsprocessen, hvor der er tale om et trefasesystem med gasser, væske og bakterier.
Planlægning, udførelse, opsamling, evaluering, konklusion og rapportering af fermenteringsresultater baseret på virksomhedens forretningsplan.

SUCCESSKRITERIER

KANDIDATEN

Du har flere års erfaring med fermenteringer, gerne fra pilot og industriel skala inden for biotekindustrien. Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som cand.scient./ cand.polyt., kemiingeniør eller lign.

ANDRE KVALIFIKATIONER:

  • Erfaring fra procesindustrien, herunder instrumentering og processtyring
  • Stærk i projektledelse og styring
  • Udpræget teamplayer
  • International erfaring
  • Du er selvstarter af natur og god til at drive dine projekter igennem
  • Du er struktureret og velorganiseret i dit arbejde
  • Du kan håndtere mange opgaver samtidig
  • Du er fleksibel og omstillingsparat
  • Du er flydende i engelsk, skriftligt og mundtligt

BENEFITS

Der tilbydes en gage, der modsvarer kravene til stillingen.
Der tilbydes warrants.

 

Har du lyst til at arbejde med en teknologi, som i fremtiden kan få positiv indflydelse på mange menneskers hverdag?
Har du lyst til at blive en del af et pioner- og entreprenørdrevet team med store ambitioner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne i en foranderlig hverdag?

I så fald hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Kontakt
Klaus Kjeldal
CTO

Mail: kk@unibio.dk
Mobil: 71 78 54 68

 

PILOT PLANT & LABORATORY MANAGER

Pilot Plant & Laboratory Manager (PPLM) med erfaring inden for driftsanalyse og fermentering søges til industriel biotekvirksomhed med patenteret, unik fermenteringsteknologi til proteinfremstilling.

VIRKSOMHEDEN

Unibio er en biotek-virksomhed, som ejer og udvikler en patenteret fermenteringsteknologi til fremstilling af protein, hvor metan anvendes som fødekilde til metanotrofe bakterier. Potentialet for teknologien er enestående og har potentiale til at ændre værdikæden for proteinproduktion samt imødekomme en accelererende efterspørgsel på proteinprodukter afledt af en voksende efterspørgsel efter kødbaserede produkter.

Grundlæggende muliggør teknologien en afkobling af proteinproduktion fra landbrug og fiskeri, hvormed den miljø- og klimamæssige effekt af kødproduktion kan reduceres væsentligt.

Unibio har i dag et pilotanlæg og et laboratorium på DTU, et demonstrations-/produktionsanlæg i Kalundborg samt i proces med at bygge det første industrielle anlæg i samarbejde med en kunde. Desuden har man netop påbegyndt opbygningen af eget decideret kemisk analytisk driftslaboratorium i Kalundborg, der forventes at være i operation primo i 2018. Sideløbende fokuseres der på forskning og videreudvikling gennem bl.a samarbejde med AU-ANIS, SDU, DTU samt potentielle kunder.

Til at indgå i virksomhedens pilot- og labfermenteringsafdeling søges nu en erfaren manager, der vil få ansvaret for samtlige labscale- og pilotfermenteringer samt det kommende kemisk analytiske driftslaboratorium . Den primære arbejdsplads vil over tid blive i Kalundborg.

ORGANISATIONEN

Stillingen refererer til CTO Klaus Kjeldal, og manageren er sidestillet med projektmanageren ansvarlig for Engineering og Construction.

Manageren får ansvaret for pt. 4 personer (3 akademikere og 1 tekniker), men det er ambitionen, at afdelingens størrelse skal forøges over de kommende år.

STILLINGEN

Unibio er en virksomhed i voldsom udvikling, og stillingen som Pilot Plant & Laboratory er nyoprettet. Det bliver således den kommende Managers opgave at stå for den daglige ledelse af virksomhedens pilotanlæg og laboratorium.

  • Opbygning og udbygning af laboratoriefunktionen, således den understøtter virksomhedens kemisk analytiske driftsbehov. Det forventes, at du i starten også selv kan udføre de kemiske driftsanalyser.
  • Planlægning, opsamling, evaluering, konklusion og rapportering af laboratorium- og fermenteringsresultater.
  • Planlægning af laboratorie- og pilotfermenteringer baseret på virksomhedens forretningsplan.
  • Ledelse og udvikling af medarbejderne i laboratoriet og pilot plant

SUCCESKRITERIER

Du har succes, når du har opbygget Unibio’s eget driftsanalyse laboratorium for så vidt angår udstyr og kompetencer. Endvidere når laboratorium- og fermenteringsresultater samt data er tæt knyttet til vores forretningsplan.

KANDIDATEN

Du har mange års erfaring med laboratorie arbejde gerne fra industriel fermentering og/eller biotekindustrien indenfor pharma, farmaceutisk industri, fødevarer og / eller foderstoffer. Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som cand. scient, cand polyt, kemiingeniør eller lign.

Andre kvalifikationer:

  • Erfaring fra procesindustrien
  • Erfaring med mikrobiel-driftslaboratorium, protein quality control og evt. analytisk kemisk driftslaboratorium – gerne med både det udførende, det planlægningsmæssige og det ledelsesmæssige
  • Stærk i projektledelse og styring
  • Udpræget lederprofil / stærk i personaleledelse
  • International erfaring
  • Du er selvstarter af natur og god til at drive dine projekter igennem
  • Du er struktureret og velorganiseret i dit arbejde
  • Du kan håndtere mange opgaver samtidig
  • Du er fleksibel og omstillingsparat
  • Du er flydende i engelsk, skriftligt og mundtligt

BENEFITS

Der tilbydes en gage, der modsvarer kravene til stillingen.

Der tilbydes warrants.

Har du lyst til at arbejde med en teknologi, som i fremtiden kan få positiv indflydelse på mange menneskers hverdag?

Har du lyst til at blive en del af et pioner- og entrepeneurdrevet team med store ambitioner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne i en foranderlig hverdag?

I så fald hører vi meget gerne fra dig.

 

ANSÆTTELSESSTART

Hurtigst muligt eller efter aftale.

Virksomhed: 
TARGET Headhunting ApS
Kontakt navn: 
Stig Jönsson(Direkte)
Kontakt telefon: 
+4522957690
Ansøgnings frist: 
19-12-2017

Send us a message